Noter til Hjortespring turen
nnnnNærmere beskrivelse af enkelte punkter på vejen
(note 1)
Så snart du er kommet igennem den første lille gruppe af træer og buske, kan du mærke, at nu er du ved at forlade storbyen. Der viser sig et grønt landskab med eng og en lille sø omkranset af træer.
(Note 2)
Se de flotte fritstående egetræer, der rejser sig over den vildtvoksende græsslette.
Bemærk hvordan den lille sø får vand fra vest fra et kildespring, der gennem et område med okkergult vand mellem græs-tuerne til sidst når søen. Her kan man virkelig føle, at nu er man langt fra byen og dens jag og larm.
Se til højre over mod Herlev Rideskoles fold med løsgående heste og se de majestætiske dyr boltre sig på jordfolden, og se hvordan de nyder den frie bevægelse.
(Note 3).
Pludselig når du toppen på den lille stigning og så åbner golfbanens meget veltrimmede område sig op. Du kan næsten føle, at du står med et kik ud over en stor, vid slette med spredte grupper af træer. Og så er det bare en mindre golfbane, hvor de drivende skyer og den store blå himmel kan bringe tankerne på langfart.
Bemærk Hjortesøen til venstre, som er en gammel sø, der nu er udvidet til et oversvømmelses bassin, der er med til at sikre, at man kan håndtere regnvandet ved skybrudslignende regnvejr.
Her lever mange forskellige slags dyr, og man kan ofte se gæs, ænder, svaner, skovskader, spætter, bogfinker og harer og rådyr. Og i luften boltrer krager, duer, måger og musvåger sig.
Se Syvendesøen til højre, hvor der en lille ø, der sikrer svaner og ænder et sikkert sted at have reder og
Se det flotte skovbryn af mørkegrønne grantræer.
Ca. 300 meter længere fremme, efter at du har passeret et tæt buskads, kommer der en ny sø på venstre hånd.
(Note 5)
Bemærk den mørke sø med buskads og træer tæt på søbredden. Forestil dig den uhygge her må have været den stormfulde nat, da det store træ væltede ned i søen.
Ved Teested 2 er der en fin, snæver udsigt op over golfbanen.
Bemærk de mange grønne nuancer, der er i græs, buske og træer, uanset hvilken årstid man kommer på.
(Note 6)
Hjorteengen var tidligere en del af Syvendehusvej, der oprindeligt løb ubrudt fra Frederikssundsvej ved Lautrupgaard og forbi Sømosen og passerede Gl.Klausdalsbrovej ved Syvendehus og fortsatte videre til Hareskov By. Syvendehus findes stadigvæk. Det er det sidste hus på venstre side af Gl. Klausdalsbrovej (nr. 589) Huset var i sin tid det syvende hus på vejen fra Gladsaxe til Ballerup, deraf navnet.
Fordi Syvendehusvej i tidens løb er blevet skåret over af nye tværveje, har visse dele af den gamle vej fået nye navne, et af de nye navne er Hjorteengen.
Hjorteengen danner grænsen mellem Herlev og Ballerup kommuner. Begge kommuner har anlagt en 9-hullers golfbane på hver sin side af vejen. Hjortespring Golfklub spiller på alle 18 huller.
(Note 8)
Se den nyanlagte sø (overfor Hjortenegen 15 , som Ballerup Kommune har lavet for at øge biodiversiteten i området.
Hjorteengen 15 er den eneste beboelsesejendom på Hjorteengen. Her lå gården Hjortborg, der var en af de gamle ejendomme i området.
(Note 9)
Til venstre for vejen kan man se den frodige underskov, der let vokser frem her i dette lune og fugtige hjørne. Efter hegnet om Hjorteengen 15 kan man se de statelige, høje grantræer, der står i lige rækker. Granerne holder på lyset, så i mørket vokser der næsten ingen underskov Så forlader vi det lille skovområde og kommer ud i lyset med golfbanen på begge sider af vejen. Lavningen på venstre side af vejen er en særlig biotop,fordi området i perioder står under vand.
(Note 10)
Det gule hus der ejes af Herlev Kommune, et af de oprindelige huse i området. Huset er nydeligt restaureret og man kan stadig se den lille, korte staldlænge i husets vestlige ende.
Følg asfaltstien og se udover golfbanens “store vidder”. I hvert fald er der et stort himmelrum at blive glad og forundret over På venstre hånd af stien kan man se over til den gule Bakkegården og de andre huse på Krebsdammen.
(Note. 11)
Herlev rideskole (på højre side), hvor så mange børn og unge har tilbragt utallige timer og fået store oplevelser gennem mange år.
(Note 12)
Nu når vi igen det meget idylliske og stille område, hvor græs, engen og de fritstående egetræer bag den lille sø igen bringer ro i sindet. Ca. 300 meter længere fremme er vi tilbage ved vores udgangspunkt ved Hjortespringbadet